En gruppe af konstabelelever på en strand holder en pause fra en øvelse. Deres grej ligger på sandet.

270 ansøgere, hvor størstedelen har geografisk tilknytning til Syddanmark, har søgt om at komme ind på ny konstabelelevuddannelse ved Dansk Artilleriregiment. På billedet er det konstabelelelver fra Trænregimentet på øvelse. Foto: Niels Porsbøl

En nyoprettet konstabeluddannelse ved Danske Artilleriregiment har fået en flyvende start. Der var således 273 håbefulde ansøgere til 40 pladser på uddannelsen som konstabelelev ved Danske Artilleriregiment i Oksbøl.

Forsvarsminister, Trine Bramsen, er meget positiv over de unges interesse for den nye uddannelse. De mange ansøgninger understreger, at der er appetit på at tage en vigtig og relevant forsvarsuddannelse i region Syddanmark:

”Vi har brug for unge mænd og kvinder, når vi skal klare fremtidens udfordringer og skabe tryghed i Danmark. De unge i Syddanmark har vist, at de er klar til at gøre en forskel. De får nu en yderst relevant uddannelse, og vi får mulighed for at rekruttere og fastholde flere dygtige medarbejdere.”

Der er tale om et lokalt initiativ, som ikke er blevet gennemført tidligere. Der har derfor været stor spænding om resultatet ved både Danske Artilleriregiment og Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der har bistået med rekruttering og afprøvning.

Det er derfor også meget opløftende, at det har været muligt at tiltrække mere end 270 ansøgere til uddannelsen, og at der i den pulje endda har været mere end 70 egnede til de 40 stillinger. At størstedelen af de udvalgte ansøgere tillige har geografisk tilknytning til Syddanmark understreger succesen.

Chefen for Danske Artilleriregiment, oberst Torben Dixen, ser både kortsigtede og langsigtede perspektiver i de unges interesse for uddannelsen:

”Jo flere vi kan hyre ind fra lokalområdet, jo flere kan vi fastholde. Hos os bliver de en del af en af de nyeste og mest moderne enheder i Hæren og vil opleve personlig udfordring og udvikling. Opgaverne på uddannelsen er væsentligt anderledes end alle andre elevuddannelser i samfundet i øvrigt,” siger chefen for Danske Artilleriregiment, oberst Torben Dixen.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google