[]-Testimonial VETC Lene-2020-[BREDT].png


Det var en tidligere kollega, der anbefalede mig at søge jobbet. Jeg havde længe hørt godt om Veterancentret og deres mange muligheder for faglig udvikling, og derfor skyndte jeg mig at søge, da muligheden bød sig.

Jeg beskæftiger mig til daglig med rådgivning og vejledning af tidligere og nuværende medarbejdere i Forsvaret samt deres pårørende. Mit arbejde er at rådgive og vejlede – bl.a. i forhold til sygdom, arbejdsskader, familie- og samliv mm. Og dagene ligner aldrig hinanden.

Der iværksættes rigtig mange forskellige initiativer på veteranområdet – både for veteraner og deres pårørende. Som medarbejder har du derfor rig mulighed for at byde ind på nye og spændende arbejdsopgaver.

Når jeg fortæller andre om mit arbejde, bliver jeg ofte mødt med, at det lyder spændende, men samtidig også hårdt. Det kan de selvfølgelig godt have ret i. Til gengæld er jeg hver dag med til at løfte en særlig vigtig opgave – og det giver mig lyst til at gå ud af døren hver morgen og tage på arbejde.

I Veterancentret kommer du helt tæt på en anden verden. Og du får nogle gode fantastiske kolleger, både civile og militære, som du kan sparre med – og ikke mindst grine med. Til gengæld kunne kaffen godt være bedre.

Sidst opdateret 9. oktober, 2020 - Kl. 12.37

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google